Tur til kit og buggy
Lørdag morgen gik det afsted fra Fyn i højt humør. Hele 25 mænd/kvinder var tilmeldt trods det tidlige afgangtidspunkt.
 " - uuh det går godt nok stærkt....;-)"
Formanden havde sørget for underholdning undervejs, i form af larmende VW film, med drag race og så videre.
 "stræk ben pause"
Med et enkelt hvil undervejs (chaufføren var gammel og træt) ankom vi til Århus, hvor Bent stod klar med morgenkaffe.
Det var for nogens vedkommende første gang de så kit og buggy's lokaler. Hvor var butikken? Men der var ingen tvivl, da vi først kom indenfor. Lokale efter lokale med vw-dele fra gulv til loft.
 "vw-dele fra gulv til loft"
Da rundstykker og varm kaffe var sat til livs, var der allerede kø ved kassen, ja selv kassekøerne i Bilka lige efter lønningsdag virker affolkede i forhold til Bents kælder.
Men selvfølgelig vil det være svært at komme køerne til livs, når nu alle de fristelser ligger og lurer under ens næse. Uden at nævne navne, kan det oplyses at flere medlemmer var i køen indtil flere gange.
 "Henrik leger "deal eller no deal" med Bent.
 "Chaufføren spekulerer på hvor sikringen sidder til blinklyset i bussen"
Da alle, langt om længe, havde fået styret deres reservedels-abstinenser, gik turen tilbage mod fyn.
Uden mad og drikke duer helten ikke. Derfor blev der gjort holdt ved Mac Donald ved Skanderborg, så de trætte helte kunne indtage et velfortjent måltid.
 " - da alle ikke spiser lige pænt, har vi valgt ikke at bringe billeder fra spisning"
Efter vel overstået spisning, gik turen videre, syd over.
Når man sidder i en rummelig bus, er det ikke sikkert man lige spekulerer på, hvordan man får plads til en hel late bay front i en personbil.
Men det ser ud til at opgaven blev løst og bagklappen på personbilen lukket.
 " - kan den nu også være i bilen?"
Vi vil gerne sige tak til Henrik for et godt og vellykket arrangement, tak til Bent for at han åbende forretningen for os på en højhellig lørdag, og ikke mindst tak til John for at han bragte os hjem i live.
- webredaktionen
|